Killinger / Pasningsvejledning
Denne Pasningsvejledning medfølger vores killinger og voksne katte
 
 
Fuldvoksen størrelse
  • Kurilean Bobtail er først fuld udviklet, når de er 4 år.
  • Hunkatte vejer 3-4,5kg & hankatte vejer 5-7kg. Der kan selvfølgelig være udsving til begge sider, da det afgøres i nogen grad af forældrene, så der er nødvendigvis ikke noget galt, hvis de er større eller mindre end gennemsnit størrelsen.
 
Fodring
  • Katten skal altid have adgang til frisk rent vand.
    Mad og vand skal ikke stå sammen med kattebakken.
  • Katten har en lille mavesæk og spiser derfor mange små måltider i løbet af dagen. Den skal derfor have adgang til sit tørfoder døgnets 24 timer.
  • Vådfoder anbefales at give i små mængder, så der ikke er rester, da det er letfordærveligt.
  • Katten er ægte kødspiser, og den stiller langt større krav til proteinindholdet i sit foder end hunde gør. Vi anbefaler at købe foder af god kvalitet og med højt indhold af kød. Katten kan ikke overleve som vegetar. Vi anbefaler at foder indeholder mindst 30 % protein. Vær opmærksom på: i en del foder kommer proteiner fra kartofler, dette protein har de ikke så nemt ved at omsætte og det kan give diarré.
  • Katten har kun ganske få smagsløg og kan udvikle kræsenhed til kun at spise få mærker eller varianter, derfor er det vigtig at foder med kvalitets foder fra starten.
  • Af foder burger vi: Optimanova Adult Kylling & ris, Porta 21 Feline Finest Sensible, Royal Canin Maine Coon Adult.
  • Når der er killinger bruges der også Optimanova Kitten, RC Babycat, RC Maine Coon Kitten.
  • Til godbider bruger vi Optima nova Light og Cosma Snackies
 
Pelspleje
  • Kurilean Bobtail findes i to hårlængder, semilanghåret og korthåret. De har kun ganske lidt underuld. Og pelsen skyr vand. Kamme og børste skal være behageligt for katten. OBS at en stor del af de billige kamme har spidse tænder.
  • Katten har 3 fældningsperioder, fra killing til voksenpels, samt fra sommer til vinter pels og fra vinter til sommer pels. Knuder opstår hyppigst i kraven, under forben, i lyske eller bukserne.
  • I fældningsperioder anbefales det at børste 1 gang ugentligt, der ud over ved behov. Det er en fordel at børste jævnlig og at gøre det til en hyggestund, Ikke mindst med killingerne, da det er vigtig de lære at blive fortrolig med pelsplejen. Og det er nemmere at fjerne evt. knuder hvis de opstår. Hyppig børstning i fælningsperioden mindsker  også at der er pels over alt.
  • De flest Kurilean Bobtail har som voksne en nem pels, de ofte selv kan holde. Ved daglig kontakt med katten kan selv små knuder mærkes, når man køre fingrene gennem pelsen.
  • Katte der får lov at komme ud kræver hyppigere pelsleje, da græs, grene osv. kan hænge i pelsen.
  • Hyppig børstning i fældningsperioder mindsker hårboller.
 
Anbefalet størrelse og indretning af løbegård og have
  • Katten skal være en del af familien og leve i samme rum som familien, udendørs voliere anbefales at lave så store som muligt, Højden skal være min 180cm. Der skal være klatresøjler eller træstammer. Katte vil gerne have liggepladser i højden. Der skal være mulighed for fri adgang til skygge og læ.
 
Lejlighedskatte
  • Kurilean Bobtail kan fint leve som inde katte, når den har et solidt klatremiljø, helst et gulv til loft, så den har flere niveauer. Legetøj i form af bolde, pelsmus, aktivering og intelligens legetøj. De vil gerne ligge i vinduskarmen og følge med i livet uden for ruden. Især enekatte har brug for aktivering og intelligens legetøj. Det anbefales at have to katte, da de kan have meget glæde af hinanden, når de er alene hjemme
  • Vi anbefaler at inde katte har adgang til katte græs, stuebambus, pletter i luften (vi bruger mest sidst nævnte). Det er en stor hjælp til fordøjelse og til at komme af med hårboller.
 
Stimulering og behov for motion
  • Katte med adgang til udendørsliv, får gerne selv dækket sit behov for motion. Inde katte kræver mere aktivering. Før sengetid anbefales det at lege med katten, så den får brændt det sidste krudt af, og give en gang vådfoder inden sengetid.
  • Intelligens legetøj er god aktivering, man kan med fordel bruge en del af dem der er beregnet til hunde
 
Sociale behov.
  • Kurilean Bobtail lever i familiegrupper. Den vil tage del i alle familien gøremål, den bryder sig ikke om at blive lukket i et rum alene. Kurilean Bobtail er en familiekat.
  • Katten skal have et sted hvor den kan trække sig tilbage og sove uforstyrret.
 
Kattebakken.
  • Vores katte bruger lukkede bakker med lem. Vi anbefaler en bakke, der er så stor, at katten nemt kan vende sig og dække sine efterladenskaber til. Vi bruger klumpende grus af mærket Ever Clean Ekstra Strong uden duft. Vi anbefaler at have min 10 cm grus i bakken.
  • Katte er meget renlige og vil ikke have mad og vand i nærheden af deres bakke.
 
Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation.
  • Killinger solgt til show og kæl er neutraliseret inden de flytter, så formering er ikke muligt.
 
Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel.
  • Katte herfra har fået to basisvaccineret, vi anbefale at få lavet et årligt sundhedstjek og får dem revaccineret, efter et år. Snak med din dyrlæge om hvad han/hun anbefaler..
  • Katten kan som mennesker blive angrebet af virus og sygdom, nogle går over af sig selv. Andre kræver et dyrlægebesøg. Kattens temperatur ligger på ca. 38.
  • katte med feber og smerter trækker sig gerne tilbage og vil hverken spise, drikke eller lege, den skal have dyrlæge hjælp.
  • En kat uden ædelyst, der drikker og leger og gerne vil snakkes med, kan man se tiden an, men står det på i længere tid og katte taber sig, skal den en tur til dyrlægen. Er du i tvivl, så ring til dyrlægen og tag en snak, her er det en fordel at have en dyrlæge man stoler på.
  • Katte kan lige som os få dårlig mave. På apoteket kan købes en tube ZooLac, det er effektiv til at stabilisere maven.
 
Show/udstilling
  • Alle katte herfra sælges som kælekatte. I kontrakten skriver vi om katten kan udstilles eller ikke.
  • Når vi skriver en kat kan udstilles, betyder det at den opfylder Fifé standard for racen Kurilean Bobtail, dvs. den har ingen diskvalificerende fejl. Det er ingen garanti for at katten vinder udstillinger, da der på en udstilling er mange smukke katte.
  • Det er heller ikke en garanti for at katten kan lide at være med på show, nogle katte elsker det, andre kan lære at blive glad for show, men andre hader at være med.
  • Har I lyst til at udstille, vil vi naturligvis vejlede i valg af kat og hjælpe jer i gang. I kan låne udstyr af os de første gange.
  • Det kræver medlemskab af en af de 3 hovedklubber at udstille, Har det interesse, kan du få et gratis medlemskab i JYRAK for resten af året (hvis I ikke har været medlem de sidste 2 år) samt medlemskab af Kurilean Bobtail klubben. For resten af året. (For begge medlemsskaber gælder det kun det år killingen/katten er købt)
  • Til show vask bruger vi produkter fra Jerob & Anju Beauté. (Jerob er desværre udgået og kan ikke købes længere) Vejledning til showvask medfølger.
 
Øvrige informationer
  • Det er vigtigt at killinger lære, hvornår familien sover, så hvis killingen vågner og vil lege eller have mad, er det vigtig at ignorere den, står man først op og giver den mad eller leger er dette belønning og man starter en dårlig vane
  • De elsker at lege med vand, så det er en fordel at stille vandskålen i en støvlebakke, især hvis gulvet ikke tåler for meget vand
  • Vi oplever at de kærlighedsbider, ikke så det gør ondt. Killinger er dog ikke altid helt klar over hvor hårdt de bider, så det er vigtig at sige fra evt. med et højt AV eller Nej
 
Kattebid skal tages alvorlig
  • Bliver du bidt af din kat SKAL du søge læge, da det kan have skrækkelige konsekvenser at lade være, en kat tand er formet, så den lukker såret og bakterierne bliver indkapslet, søg der for læge og bed om denne medicin, hvis lægen nægter, så bed om at få det skrevet i journalen som dokumentation til senere brug
  • Klinisk Mikrobiologisk afdeling (KMA) på rigshospitalet har pr maj 2009 følgende anbefaling til behandling af kattebid: Indenfor 6 timer efter bidet(denne dosis indtages hos lægen) Azithromycin 500mg p.o. som engangsdosis (børn 10mg/kg*1 som engangsdosis)
    De næste dage amoxicillin/clavulansyre 500mg/125mg*3 p.o. dgl i 5-10 dage (børn: 50/12,5mg/kg p.o. fordelt på 3 doser)
    Ved penicillinallergi tages i stedet Azithromycin 500mg p.o.*1 i 1 dag, efterfulgt af 250mg p.o.*1 i 4 dage (børn: 10mg/kg*1 i 3 dage)
  • https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/d/dyrebid
  • https://kattegale.dk/search?q=kattebid
 
Udstyr til pelspleje:
  • Der er stor forskel på kvalitet og pris på kamme og børster. Nogle af de billige kamme og børster har meget spidse tænder. Hvilket gør at katten bliver ked af pelsplejen 
  • Der medfølger negleklipper, kam og børste.
Her er der lidt billeder af det vi bruger til pelspeljen
 
  
Denne er fantastisk til at fjerne gamle & løse hår med, den skader ikke det 3. hårlag, som Kurilean Bobtail har 
 
 
 
 
Show vask af Kurilean Bobtail

Inden vask klipper du kattens klør og reder katten godt igennem, så alle knuder er væk.

Vi bruger produkter fra Jerob til vores show vask. One Step Grease Removing og farve shampoo fortyndes 1:5
(Jerob er desværre udgået, i stedet anbefaler vi Anju Beauté ) kan købes hos agrosam.dk
 

1. trin - pelsen brydes
Start med at gøre Katten våd i en balje vand tilsat opvaskemiddel. 1-2 spsk. til en opvaskebalje
Det tager lidt tid at bryde pelsen, det er vigtig at pelsen bliver våd helt ned i bunden. Lige fra ørene til halespids.
Når den er helt våd, Skyldes opvaskemidlet ud inden du går videre.
 
 
2. trin – affedter med One Step Grease Removing. 
        Denne anvendes altid først i en showvask.
Den har en fantastisk rengørende effekt Den fordeles rundt i pelsen og kattens pels gnubbes rigtig godt, så det skummer, der gives ekstra shampoo ved krave, bag øre, hale, bukser og mave.
Skylles grundig, når du skyller og køre hånden ned af pelsen, så vil du føle en modstand, når shampooen skylles ud
 
 
3. trin – farven fremhæves
Den næste er farveshampoo, vi burger 3 forskellige afhængig hvilken farve katten har.
Blancheur (Snowy Blue Shampoo) - Ebene (Black-in Shampoo) - Havane (Mahogany Gold) 
Det kan se ud som om shampooen farver, men det gør den ikke, men den fremhæver kattens farve og mønster.
Shampooen fordeles igen rundt i pelsen, så det skummer godt, det skal massers helt i bunden på katten,
Til sidst skylles katten rigtig godt, mens man skylle og stryger hånden hen over pelsen, skal man få fornemmelsen af at pelsen gør modstand eller føles ru. Skyl hellere for meget end for lidt. Hvis ikke shampooen skyldes Ordentlig ud klapper pelsen sammen.
Katten frotteres godt. En vatrondel fugtes og ørene renses med den. Katten er nu færdigvasket og skal lufttørre.
Den må ikke have adgang til klumpende grus før den er tør og det vil være en fordel at holde den indendørs til efter show.
 

4. trin
1-2 dage efter vask, når katten er 100% tør redes den igennem.
 

5. trin – aftenen før show
Kurilean Bobtail skal have en silkeblød pels, selv om de føles fantastisk bløde efter vask, så er Spray Texture (Texturizer Spray) nødvendig.
Det er vigtig at holde katten, så den står på bagbenene med ryggen til dig. Giv et jævnt lag over det hele, masser derefter det ind i pelsen, hold hånden over øjnene og giv kraven et par sprøjt som masseres i.
 
 
Normalt gør vi ikke mere før vi skal afsted på show, inden vi køre hjemmefra fjernes øjenklatter og om den er ren i måsen.
Når I er installeret i showhallen og er faldet til ro, er det en god ide at rede katte igen, så den kun mangler shinning care inden den skal til dommer, er vi på samme show, skal vi nok hjælpe jer.
 
Produkterne kan købes hos Agrosam https://agrosam.dk/vare-kategori/produkter/abshampoo/
 
Jeanette & Knud Erik | kurileanbobtail.dk © Copyright 2009 All Rights Reserved